En kvinde, Bodil, var på besøg hos sin gamle tante i Jylland, i Hjørring. Hun havde lige været til et kursus om clairvoyance. Det var sommerferie, og solen skinnede over markerne. Hun fik lyst til, at besøge en antikvitetshandel, tæt ved det gamle Rådhus i byen.

Da hun kom ad døren opdagede hun en besynderlig ting. Der var et lys over en stol hun så, i hjørnet. Hun gik tættere på og så tre forskellige farve. Lysegrønt, violet och gul farve i forskellige proportioner.

Den lysegrønne farve fortalte hende noget. På den stol havde en intelligent kvinde siddet, for mere end hundrede år siden. Den violette farve viste sig igen. Kvinden viste sig for Bodils indre syn. Hun skrev i en bog. Der var trold og mennesker. En gås der fløj. Over Sverige. Så kom det gule lys mere intenst frem. Kvinden grinede nu, og gik sammen med en anden kvinde – hånd i hånd som et gammelt ægtepar.

Bang! Pludselig forsvandt synet af kvinden, bogen, farverne og alt som var fundet sted i Bodils indre verden. Butiksejeren spurgte Bodil, om hun var interesseret i at købe stolen i hjørnet. Den kunne hun sagtens få billigt. Kun fem hundrede kroner.
Bodil tænkte et øjeblik. Hun ville gerne få mere at vide af den skrivende kvinde. Der var i virkeligheden ikke plads for mere stole i hendes lejlighed – men den skulle hun bare have med hjem!

Da Bodil kom hjem til København med sin bil, var den propfuld. Hun fik hjælp med at bære den gamle stol op ad trappen. Den fik stå i køkkenet. Hendes ven Arne spurgte hende om hun nu havde været på besøg i en antikhandel igen. Jo, men denne gang var det noget særligt. Hun ville egentlig ikke have selve stolen – det var energien omkring stolen, der interesserede hende. Hun beskrev for Arne, hvordan kvinden havde skrevet om trold, mennesker og en gås …

Du har mødt Selma Lagerløf, råbte Arne! Det må være hendes stol. Hvordan er den havnet i Hjørring? Han tog sin smartphone frem, slog op Selmas navn sammen med Danmark. Der var besked. Selma havde besøgt en forfatterkollega i Hjörring en gang i begyndelsen af 1900-tallet. Hun blev der i to måneder. Det var en lang rejse dengang, og man blev gerne et stykke tid, det sted man var rejst hen. Imens hun var der, havde hun fået idéen til Nils Holgerssons rejse gennem Sverige – den skolebog hun havde fået i opgave at skrive af skolevæsenet i Sverige.

Mon ikke hun også begyndte at skrive eventyrene om trold og mennesker?, sagde Arne. Jo, måske, sagde Bodil og smilede lidt. Hun var glad hun havde taget et kursus i clairvoyance. Nu var hun virkelig begyndt at kunne mærke resultatet af hendes træning.