Du har læst hele eventyret om Narnia, ikke? C.S. Lewis vidste godt, hvordan man får unge mennesker til at prøve at finde andre verdener bag spejle, skab og kommoder. Men så bliver man voksen, og eventyrene bliver til utydelige minder fra barndommen. Men sidste sommer sket der noget, der fik mig helt ud af balance til at begynde med, men efterhånden blev noget særligt, som jeg prøver at give videre, som inspiration til andre.
Jeg var i Aabenraa, vores sædvanlige Danmarkstur var ved at nå til vejs ende, bogstaveligt talt. Næste by er Flensburg, men så ville vi have passeret grænsen til Tyskland. Jeg kan godt lide at besøge de ældre byer, med god havudsigt. Jeg kan også godt lide at gå til antikhandlere og se flotte gamle møbler og ting fra andre epoker. Min særlige favorit er kommoder fra 1700-tallet. Denne forretning lå tæt ved havnen, og jeg skulle bare tage en smuttur ind og ud igen.
Hvad ser jeg så i øjenkrogen? En gammel gustaviansk kommode, selvfølgelig! Så er tid og rum bare væk. Jeg kigger på alle detaljer, jeg undersøger alt, hvem der har bygget den, farver, om den er i sin originale tilstand. Jeg kigger på de kannelerede, tilspidsede ben – og nyder … Denne gang var prisen for høj til min økonomi, så jeg vidste godt, den kun var til at kigge på. Ikke købe. Denne gang.
Jeg træk i skuffe nr. 3, nr. 1 og til sidst i nr. 2. Så fik jeg øje på noget mærkeligt. I skuffe nummer to lå en seddel. En gammel kvittering. Fru Hanne-Lise Poulsen stod det. Jeg blev svimmel og blev nødt til at sidde ned. Så begyndte jeg også at høre noget musik – violiner – det var lidt besynderligt, det hele. Jeg hvilede et øjeblik, jeg skulle jo videre, familien ventede ved havnen.
”Denne kommode er blevet stjålet, fra den ærede fru Poulsen i Ribe”, sagde en stemme. Jeg ved ikke om det sket kun inde i mig selv, eller om andre også kunne høre dette. ”Du skal sørge for, at den kommer tilbage til hendes gods” sagde stemmen igen. Ja, hvad ville du selv have gjort? Jeg bare løb ud af butikken, ned til familien og spiste flere is i de næste to timer. Vi kiggede på både, vi så de lange linjer, vi nød solen og begyndte at tænke på vores rejse hjemad. Vi bor i Aarhus, så det er et pænt stykke.
Men den der kvittering bekymrede mig. Tænk nu, hvis antikhandleren ikke havde set den? Jeg lad som om jeg skulle til et toilet, og tog en smuttur til forretningen igen. Denne gang gik jeg direkte hen til ejeren, ved kassen. Han havde selvfølgelig ikke set den. Skuffe nr. to var blevet overset, og han blev glad, nåja, ikke helt glad, fordi det viste sig, at han nu blev nødt til at kontakte godset, for at få undersøgt det hele: Den var blevet stjålet – og han var blevet snydt.
Det korte af det lange er: Lyt til dine impulser. Får du ukendte meddelelser indefra, undersøg dem. Og hvis du synes hele denne begivenhed var spændende, besøg eller tale med en synsk eller et medium. Livet er mere, end det vi kan se og røre ved.